Parsifal

I en skov nær borgen Monsalvat forbereder Gurnemanz og andre gralriddere et bad i den hellige sø for sin konge Amfortas, som har et sår der ikke vil holde op med at bløde. Den vilde angrende Kundry kommer med balsam til kongen. Såret er en gang blevet tilføjet Amfortas af den forskudte gralridder Klingsor – med den lanse som sårede Kristus på korset og som gralvogterne nu har mistet til Klingsor. Kun en ren dåre, klog gennem medfølelse kan genvinde spyddet. Pludselig forstyrres freden af at ridderne anholder en ung dreng, som har skudt en svane. Det er Parsifal som følger med Gurnemanz til borgens tempel hvor ridderne endnu en gang tvinger Amfortas til at fejre gralsritualet. Men ynglingen forstår ikke hvad han ser og drives bort.

Da Parsifal nærmer sig Klingsors fortryllede have fremtryller denne Kundry i den skikkelse som en gang forførte Amfortas. Parsifal besejrer Klingsors styrker og står uforstående foran havens kvindelige blomster. Kundry rører ham dybere da hun vil afslutte skildringen af hans mors død med kærlighedens første kys. Nu forstår Parsifal årsagen til Amfortas sår og tager den hellige lanse fra Klingsor, hvis magiske borg styrter sammen. Efter mange år vender en lutret Parsifal tilbage med lansen til gralriddernes skov. Det er langfredag. Gurnemanz og Kundry – nu igen angrende – forstår at Parsifal var den rene dåre som Monsalvats fællesskab ventede på. De følges ad til det som skal blive gralriddernes sidste nadver. Amfortas befries fra sin lidelse, Kundry fra sin evige genfødsel … Wagners sceneindvielsesfestspil fra 1882 når en slutning fyldt med nye spørgsmål.

Stefan Johansson, chefdramaturg/instruktør, oplevede Parsifal første gang på Operan i Stockholm 1957. Han var ti år og syntes at han forstod alt. Der blev sunget på svensk, hele opsætningen var som en sagafortælling og det var ikke svært at opfatte det som en enkel historie om en teenager som havde forladt sin mor for at lede efter sin far. Måske forestillede sangerne mennesker i hans omgivelser? Ti år senere begyndte Johansson at instruere på Studentteatern og grundlage i 1969 sammen med kammerater sin egen scene, Teater 9 i Stockholm. Det blev til over 50 opsætninger der, udlandsturnéer og de første svenske teaterfestivaler. 1988-95 var Johansson chef for Radioteatern. Som instruktør og kunstnerisk leder har Johansson profileret sig med radikale versioner af klassikere men også moderne dramatikere som Heiner Müller, Thomas Bernard og Elfriede Jelinek.

1997 blev Johansson chefdramaturg ved Kongeliga Operan og har siden da ikke instrueret på scenen. Samme år satte han en kompaktversion af Wagners Nibelungens ring op i Dalhalla. Nu bliver det Wagner igen – og det bliver Parsifal – den opera som påvirkede ham som helt ung. Opsætningen han så i 1957 var den samme som 40 år tidligere havde haft Sverigespremiere den 21. april 1917 og som opførtes helt til 1960. På dagen 95 år efter sin Sverigespremiere går tæppet op for Parsifal på Malmö Opera i Stefan Johanssons instruktion.