25. februar 2012 - 16. april 2012

No Way to Treat a Lady

En humoristisk krimimusical

Kit Giles, en mislykket skuespiller i New York, er i virkeligheden en koldblodig morder, som har specialiseret sig i drab på ældre kvinder. Den forhutlede politichef Morris Brummel er på sporene af ham. De to mænd har to ting til fælles: En ekstremt dominerende, selvoptaget mor og en umættelig tørst efter opmærksomhed. Efterhånden opstår et underligt forhold mellem dem og de indgår en uhellig alliance til gensidig vinding. Findes der egentlig en bedre måde at ende på forsiden af New York Times på, end gennem en serie spektakulære kvælningsmord – hvad enten man er mordere eller politiet?

No Way to Treat a Lady leger med den amerikanske detektiv genre på en kærlig måde. Forfriskende, sort humor blandet med alvorlige spørgsmål: Hvad sker der med en mand, der ikke får kærlighed og bekræftelse? Og er det tilfældighed, der afgør, om vi ender på den rigtige eller forkerte side af loven?

Tekst, musik og sangtekster af Douglas J. Cohen
Efter en roman av William Goldman